21 Apr 2012

Politikere med ikke-svar svar

Jeg havde fornyligt en lille udveksling med vores kulturminister Uffe Elbæk, på hans facebook side (( Link til diskussionen )) omkring §75c i ophavsretsloven.
For dem der ikke ved det, så er §75c den paragraf der forbyder os, at bryde kopispærringen på bl.a. DVD-film. Det er en paragraf som jeg er stærkt utilfreds med, da jeg ser det som min ret at bruge mine lovlig købte film som det passer mig i mit eget hjem.

Jeg havde ærligtalt ikke forventet at han ville give et reelt svar på mit spørgsmål, men det ærgre mig alligevel at han svarer på et spørgsmål hvor han bliver bedt om at retfærdiggøre loven med at gentage hvad loven siger.
Jeg synes heller ikke særlig godt om at han henviser til RettighedsAlliancen, da de i mine øjne er partisk imod mine og andre borgeres rettigheder, så hvorfor skulle jeg have den fjerneste interesse i at spørge dem om noget som helst. Jeg vil heller ikke tigge RA om at få lov til noget som jeg mener er min ret, en ret som loven i øvrigt giver mig medmindre producenten har lagt en kopispærring på produktet og derved gør det ringere.


Tags: